§ 1 | Navn og Hjemsted |
| |
Foreningens navn er Foreningen af professionelle støttepersoner til forældre til anbragte børn.
Foreningen har hjemsted i Birkerød kommune.
|
§ 2 | Formål |
| stk. 1 |
Det er foreningens formål:
- at udbrede kendskab til støttepersonordningen
- at kvalificere støttepersoner
- at skabe kontakt og erfaringsudveksling blandt foreningens medlemmer
- at fremme forståelsen for de vilkår forældre til anbragte børn befinder sig i
- at sikre forældrenes retssikkerhed
- at formidle støttepersoner til forældre
|
| stk. 2 |
foreningen er uafhængig af parti og fagforeningspolitiske interesser.
|
§ 3 | Medlemskab |
| stk. 1 |
Som medlemmer kan optages personer der har en kompetencegivende grunduddannelse af mindst 3 års varighed som er rettet mod børne - & familie området. Personen skal have indgående kendskab til og erfaring med arbejdet med sårbare og udsatte familier og desuden viden om børn og unge`s almene udvikling. |
| stk. 2 |
Anmodning om optagelse skal ske skriftligt på et af foreningen udarbejdet skema. Ansøgningerne behandles løbende af bestyrelsen. Ansøgerne vil efterfølgende blive inviteret til et informationsmøde. |
| stk. 3 |
Det er obligatorisk for opnåelse af medlemskab at man gennemfører foreningens grundkursus i rollen som § 54 støtteperson. Prisen for kurset fastsættes af bestyrelsen. Det er bestyrelsen der afgør om den enkelte ansøger har de nødvendige kvalifikationer og egenskaber der skal til for at varetage opgaven som § 54 støtteperson, og dermed blive medlem af foreningen. |
| stk. 4 |
Der vil blive opkrævet kontingent når man har gennemført grundkurset og er blevet tilbudt optagelse i foreningen. |
| stk. 5 |
For tidligere medlemmer gælder samme optagelsesvilkår, med mindre der kan fremvises dokumentation for gennemført grundkursus. |
§ 3 a | |
| stk. 1 |
Særligt interesserede personer/institutioner kan optages som støttemedlem. |
| stk. 2 |
Ansøgning om optagelse skal ske skriftligt på et af foreningen udarbejdet skema. |
| stk. 3 |
Ansøgning om optagelse behandles på førstkommende bestyrelsesmøde efter modtagelse af ansøgningsskema. |
| stk. 4 |
Støttemedlemmer har ikke stemmeret til generalforsamlingen. |
§ 4 | Generalforsamling |
| stk. 1 |
Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed. Den årlige generalforsamling afholdes hvert år i perioden 01.april til 30.april. |
| stk. 2 |
Der kan afholdes ekstraordinær generalforsamling, såfremt bestyrelsen finder det nødvendigt eller når 1/3 af foreningens medlemmer skriftligt anmoder om dette med angivelse af dagsorden. |
| stk. 3 |
Indkaldelse til generalforsamling skal tilsendes medlemmerne med 30 dages varsel for den ordinære og 14 dages varsel for den ekstraordinære generalforsamling. Indkaldelsen skal indeholde dagsorden. Indkaldelse kan ske pr. post eller elektronisk. |
| stk. 4 |
Forslag der ønskes behandlet på en generalforsamling skal være formanden i hænde senest 14 dage før den ordinære generalforsamling og senest 8 dage før en ekstraordinær generalforsamling. Samtlige medlemmer skal gøres bekendt med indkomne forslag. |
§ 5 | Afvikling af generalforsamlingen |
| stk. 1 |
Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal mindst indeholde følgende punkter:
- valg af dirigent
- beretning om foreningens virke i det forløbne år
- forelæggelse af regnskab til godkendelse
- fastsættelse af kontingent
- behandling af forslag fra bestyrelsen
- behandling af indkomne forslag
- valg af formand
- valg af bestyrelse
- valg af suppleanter
- valg af revisor
- eventuelt
|
| stk. 2 |
Generalforsamlingens dirigent, der vælges ved simpel stemmeflerhed, leder forhandlingerne og afgør alle tvivlsspørgsmål i forbindelse hermed, herunder med hensyn til stemmeafgivelse og dennes resultat. |
| stk. 3 |
Afstemning sker skriftligt, hvis mindst 1/3 af de tilstedeværende medlemmer ønsker det.
Afstemning kan kun finde sted om de på dagsordenen opførte forhandlingspunkter.
Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uden hensyn til de fremmødte medlemmers antal, jf. dog § 10 om vedtægtsændringer.
|
| stk. 4 |
Alle beslutninger på generalforsamlingen vedtages ved simpelt stemmeflertal, jf. dog § 10 om vedtægtsændringer. |
| stk. 5 |
Stemmeberettigede er medlemmer, der har betalt kontingent. Stemmeafgivelse kan afgives ved fuldmagt. Der kan kun stemmes ved éen fuldmagt pr. fremmødte person. |
| stk. 6 |
Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter til bestyrelsen sker ved to selvstændige valgrunder, idet der først sker valg til bestyrelsen og dernæst valg af suppleanter til bestyrelsen.
Kandidaterne til begge valghandlinger skal forud for valghandlingerne angive, hvorvidt man ønsker at opstille som bestyrelsesmedlem henholdsvis suppleant for bestyrelsen, idet det er muligt at opstille ved begge valghandlinger.
Ved valg af suppleanter til bestyrelsen indtræder suppleanterne i orden efter deres stemmetal.
|
| stk. 7 |
Protokollat af generalforsamlingen underskrives af dirigenten, referenten og bestyrelsen. |
§ 6 | Bestyrelsen |
| stk. 1 |
Foreningen ledes af en bestyrelse på 6 personer medlemmer. Bestyrelsen vælges af og blandt foreningens medlemmer. |
| stk. 2 |
Bestyrelsesformanden og bestyrelsesmedlemmer vælges på den ordinære generalforsamling for 2 år ad gangen, jf. dog stk. 6. Fratrædende bestyrelsesmedlemmer kan genvælges. |
| stk. 3 |
Der vælges 2 suppleanter til bestyrelsen, ligeledes for 2 år ad gangen, jf. dog stk. 6. |
| stk. 4 |
Hvis et bestyrelsesmedlem får længerevarende forfald eller nedlægger sit hverv i perioden, træder førststående suppleant i vedkommendes sted. |
| stk. 5 |
Såfremt et eller flere bestyrelsesmedlemmer nedlægger bestyrelseshvervet inden udløbet af den valgte periode, og denne periode rækker udover den førstkommende ordinære generalforsamling, skal der på denne generalforsamling vælges et tilsvarende antal bestyrelsesmedlemmer udover det antal, der ordinært er på valg.
Det antal bestyrelsesmedlemmer, der skal vælges udover det ordinære antal, vælges kun for en periode svarende til den resterende bestyrelsesperiode for de(t) bestyrelsesmedlemmer, der har nedlagt hvervet inden udløbet af den valgte periode.
Formålet er at sikre, at bestyrelsen udskiftes kontinuerligt med som udgangspunkt 3 medlemmer.
|
| stk. 6 |
På den stiftende generalforsamling, oktober 2001, vælges to bestyrelsesmedlemmer for perioden frem til den ordinære generalforsamling 2002, mens formanden og de to øvrige bestyrelsesmedlemmer vælges for perioden frem til den ordinære generalforsamling 2003.
Tilsvarende vælges der på den stiftende generalforsamling, oktober 2001, én suppleant for perioden frem til den ordinære generalforsamling 2002, og én suppleant for perioden frem til den ordinære generalforsamling 2003.
|
| stk. 7 |
Bestyrelsen konstituerer sig umiddelbart efter generalforsamlingen og vælger ved afstemning blandt sine medlemmer en næstformand, sekretær og en kasserer.
Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.
|
| stk. 8 |
Bestyrelsesmøder afholdes mindst 4 gange årlig, og når formanden finder det fornødent eller når mindst 2 bestyrelsesmedlemmer kræver det. Dagsorden skal angives. |
| stk. 9 |
Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 3 af medlemmerne, herunder formand eller næstformand, er til stede.
I tilfælde af stemmelighed gør formandens stemme udslaget eller i dennes fravær næstformandens.
|
| stk. 10 |
Indkaldelse til bestyrelsesmøde skal ske med minimum én uges varsel, med mindre mindst 3 bestyrelsesmedlemmer giver afkald derpå. |
§ 7 | Kontingent |
| stk. 1 |
Medlemskontingentet fastsættes hvert år på generalforsamlingen for perioden 01.05 – 30.04.
Nye medlemmer, som optages i perioden 01.01. – 30.04. betaler ½ kontingent for denne periode.
|
| stk. 2 |
Støttekontingent fastsættes på generalforsamlingen for perioden 01.05. – 30.04. |
§ 8 | Regnskab og revision |
| stk. 1 |
Foreningens regnskab følger kalenderåret. Regnskabet skal før den ordinære generalforsamling være revideret af en af generalforsamlingen valgt revisor.
Revisoren vælges for et år af gangen, idet der dog på den stiftende generalforsamling, oktober 2001, vælges en revisor for perioden frem til den ordinære generalforsamling 2002.
|
§ 9 | Tegning og hæftelse |
| |
Foreningen forpligtes ved underskrift af 2 bestyrelsesmedlemmer, hvoraf den ene skal være formanden eller næstformanden.
Foreningen hæfter kun for sine forpligtelser med den til enhver tid tilhørende formue. Der påhviler ikke foreningens medlemmer eller bestyrelsen nogen personlig hæftelse.
|
§ 10 | Vedtægtsændringer |
| |
Ændringer i foreningens vedtægter kan kun vedtages på en ordinær generalforsamling, når vedtægtsændringerne har været opført på dagsordenen. For vedtagelse kræves mindst 2/3 majoritet af de fremmødte, der skal repræsentere mindst 1/3 af medlemmernes antal. Er fremmødet ikke tilstrækkeligt, men vedtages forslaget af 2/3 af de fremmødte, indkaldes inden 3 måneder, dog tidligst efter 8 dage til ekstraordinær generalforsamling, hvor forslaget kan vedtages af 2/3 af de fremmødte medlemmer. |
§ 11 | Tab af medlemskab |
| |
Bestyrelsen kan beslutte at udelukke et medlem fra foreningen, såfremt den pågældende modarbejder foreningens formål eller ikke overholder foreningens etikregler. Afgørelsen skal skriftligt begrundes overfor det pågældende medlem.
Det pågældende medlem kan begære afgørelsen prøvet ved førstkommende generalforsamling.
|
§ 12 | Opløsning |
| stk. 1 |
Forslag om opløsning af foreningen kan kun afgøres på en ordinær generalforsamling, hvor mindst ¾ af medlemmerne er til stede, og hvor forslaget vedtages med ¾ af de afgivne stemmer. Bliver forslaget ikke vedtaget med ¾ af de afgivne stemmer, er forslaget forkastet.
Opnår forslaget ¾ af de afgivne stemmer, men deltager der ikke mindst ¾ af medlemmerne i afstemningen, indkaldes der senest 1 måned efter til en ny generalforsamling, hvor forslaget kan vedtages med ¾ majoritet, uanset de fremmødte antal.
Det påhviler den siddende bestyrelse at fungere videre, indtil den økonomiske opgørelse af foreningens aktiver og passiver er gennemført efter gældende regler.
|
| stk. 2 |
En eventuel nettoformue skal ved foreningens opløsning anvendes til almenvelgørende formål til forældre til anbragte børn. |
|
Vedtaget på foreningens generalforsamling den 01.10.2001 med ændringer 29.04.2003 og 17.04.2004 samt på den ekstraordinære generalforsamling den 27.05.2008.
|